Generelle bestemmelser over brugen af elevponyer
Flg. regler er sat sammen for at forbedre sikkerheden, for alle elever/forældre der gør brug af Hejlsminde Rideklubs faciliteter.
 
Mød op i god tid. Ryttere skal beregne 30 min. før ridetimen til opsadling af pony, medmindre pågældende pony, har været benyttet på forudgående ridehold.
 
Hvis du ikke ved, hvilken pony du skal ride på, så henvend dig til underviseren for at få tildelt en pony.
 
Tag ponyen ud af boksen og bind den fast i hver side af grimen på staldgangen. Hver pony bliver bundet fast i 2 kæder, for at den ikke kan løbe frem, og for at hesten pludselig ikke vender rundt.
 
Ponyen strigles og hovene checkes efter/renses. Det er især vigtigt at ponyen er HELT ren hvor sadeltøjet skal ligge, da det ellers kan give nogle grimme sår og ubehag for hesten.
 
Opsadling: Start med at lægge sadel på ponyen og spænd gjorden fast.
Derefter lægges grimen om halsen, således at den stadig er bundet fast til kæderne og hovedtøjet lægges på. (bind aldrig kæderne fast på ponyens bid/hovedtøj).
 
Træk hesten over i hallen og sid op inde på midten.
 
Efter endt ridetime trækkes ponyen over i stalden, og alle de ovenfor nævnte punkter gås igennem bagfra.
 
Disse bestemmelser er sat op for at forbedre sikkerheden for Jeres børn, men også for at de kan få mulighed for at lærer at færdes omkring heste på en forsvarlig måde, samt strigle og nusse om den pony, de har glædet sig hele ugen til at komme ud til.
 
Er Du/I ny, eller bare ikke helt tryg ved nogle af de ting, der skal til før dit barn sidder i sadlen, så kontakt underviseren, og hun vil finde en, der kan hjælpe Jer godt i gang.
 
Vi har den hensigt med alle ryttere at de efter max et år, kan de helt grundlæggende ting. Såsom hvad der er indvendig og udvendig, hvad en schenkel er, at de kan ride letridning og helst se rigtig og forkert diagonal. Og hvordan man styrer hesten rundt ved hjælp at finere og finere hjælpere.
 
I uge 7 og uge 42 samt hele juli måned er der ingen undervisning. Derforuden er der heller ikke undervisning mellem jul og nytår.

Seneste nyt

Kommende events